Senior Blæserne Odense

Opdateret den 14. august 2020


SENIOR BLÆSERNE ODENSE - AUGUST 2019 (Klik på billedet for stor version)

Sidste Nyt

Marts-april-maj-juni-juli : Da Mette Frederiksen nedlagde DK  ifbm. Corona situationen d. 11. marts  resulterede det i at Senior Blæsernes prøveaktivitet også måtte indstilles for en periode.
Denne periode var nok for de flestes vedkommende længere end påregnet men håbet har været der hele tiden for at vi kunne komme til at spille sammen igen .

August:  Endelig kunne vi komme i gang med orkester prøverne igen og første prøve foregik Tirsdag d.11. august hvor alle råd og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne naturligvis blev overholdt..mht. afstand-afspritning m.m. Alle var glade og fuld af den sædvanlige spilleglæde der kendetegner Senior Blæserne.

Dog må vi erkende at vi naturligvis er kede af at vi ikke har kunnet give vores gode faste publikum nogen form for sommer koncerter , hverken i Senior huset,- den traditionelle Skt. Hans optræden i Ålykkeskoven eller,- sidst men ikke mindst vores mangeårige faste koncert ved HCA festival. Alle disse koncerter måtte, af hensyn til Corona situatione, aflyses. Det har vi naturligvis savnet,- MEN vi er klar til at tage imod alle former for  koncert  udfordringer . Skyd bare løs derude.

Nyt medlem : Den nye sæson er startet  godt da vi ved denne første prøve kunne byde velkommen til  et nyt medlem i orkestret ( Lisbeth Lauvring) på trompet .

BEMÆRK:  Der er plads til endnu  flere i orkestret – meget gerne på baryton-trombone eller Tuba.

Marts -2020: Orkestrets ordinære Generalforsamling blev afholdt tirsdag d. 3. marts i orkestrets øvelokale på Nyborgvej i Odense. Alt gik som sædvanligt fredeligt med diverse genvalg af bl.a formanden og kasserer.
Desværre modtog vi  samtidig et par udmeldinger fra to medlemmer, dels pga. helbred og dels pga. arbejde. Vi
DERFOR modtager vi naturligvis  gerne nye og flere medlemmer der behersker et blæseinstrument eller slagtøj. Vi har desværre ikke nogen større instrumentpark at låne ud af, men vi  har en meget fin spilleklar
Bb Tuba til udlån. Den vil så gerne ud at spille!
Vi ønsker herfra alle vores læsere/lyttere et forhåbentlig godt FORÅR.

Februar 2020: Året er godt i gang for Senior Blæserne med diverse orkesterprøver og forberedelser til et forbedret og udvidet musikprogram for 2020. Vores dirigent udfordrer stadig medlemmerne på den mere rytmiske og populære musik. Senior Blæserne gør sig umage med at hele tiden at følge op på den musik, som henvender sig til et publikum der gerne vil opleve velkendte musikstykker.
Derfor er der gang i alle tanker og nodemuligheder for at finde et passende repertoire som blandt andet egner sig til institutioner for bl.a. ældre.

Januar 2020: Så blev det januar og dermed start på en ny sæson for Senior Blæserne. Orkestret havde den første prøve tirsdag d. 7. januar, hvor (næsten) alle medlemmer mødte op. Der var det sædvanlige gode humør med i nodetasken. Den første musikalske ”udfordring” meldte sig, da Senior Blæserne var blevet anbefalet som
”udlåns orkester”  til et dirigentkursus på Nordfyns Musikskole. Kurset blev afholdt fredag d. 10. januar.
Det var en fornøjelse at deltage i - og en sund og god ”øvelse” for såvel dirigentaspiranterne som for orkestret.

KONCERT PLANER : Vores koncert ”ordrebog” er desværre ikke så fyldt, som vi kunne håbe på, men vi satser  på eventuelt at få etableret en FORÅRSKONCERT ( måske i Senior Huset i Odense ) … mere herom  senere.

KONTAKT OS ENDELIG : Er der nogle ” derude” der enten  er med i en forening eller kender til en sådan, hvor Senior Blæsernes musik kunne passe ind, så kontakt os endelig.
Formanden Preben Viborg kan kontaktes på mail : pv5210@gmail.com.

Nu venter vi bare på foråret, hvor det musikalske smil kan blomstre.

December:  I Julemåneden øves der specielt på julenumre, og det har vi været godt i gang med siden november med henblik på, at vi ”måske” skulle ud at præsentere vores flotte messingklang i kirker, på torve m.m.
MEN det har været lidt småt med det – helt ærligt så har vi desværre ikke kunnet få koncertaftaler på plads i god tid og det er vi ærgerlige over. Det er tydeligt, at der skal spares på budgetter derude, og noget af forklaringen skal nok ses i eget lys af, at vi har være lidt ”sent” ude for at gøre opmærksomme på vores orkesters gode musikevne.
Evnen og spilleglæden er der så ikke nogen der kan tage fra os.
JULEAFSLUTNING: Traditionen tro afholder orkestret juleafslutning for medlemmer og påhæng
TIRSDAG DEN 17. DECEMBER
i vores øvelokale, MUSIK 69 på Nyborgvej . En lille koncert for vores gæster og en hyggelig julefrokost .

JANUAR 2020: Vi starter med første prøve i det nye år TIRSDAG DEN 7. JANUAR KL. 13.30-15.45 I MUSIK 69, Nyborgvej 30, 5000 Odense C.
OG HUSK. Der er plads til endnu flere messingblæsere hos Senior Blæserne!

Vi vil ønske vore læsere og publikum en RIGTIG GLÆDELIG JUL og ET GODT NYTÅR

Og så håber vi, at ses derude, når vi igen skal ud at optræde i 2020 - for det skal vi!!!

September oktober november: Senior Blæserne er fortsat fuld af optimisme og sikre på at orkestret har en god fremtid for sig MEN vi har desværre på det seneste modtaget ”opsigelser” af tre dygtige baryton –euphonium musikere som af forskellige årsager har valgt at stoppe i vores orkester. Der skal hermed indskydes at ingen af disse tre har haft en dårlig oplevelse i Senior Blæserne, no bad feeling- men blot u- afhængige af hinanden gjort op med sig selv at det at spille i flere orkestre ikke altid harmonerer med den tid man har til rådighed for at spille optimalt flere steder, sammenholdt med familie arrangementer og ferier m.m. Det har både bestyrelsen og dirigenten fuld forståelse for men indrømmer samtidig at det er meget ærgerligt.
NYE MEDLEMMER : Vi kan så skynde os at tilføje at vi allerede har modtaget to nye medlemmer i orkestret nemlig Johannes Weber på trombone og senest Erling Birch på Euphonium / trombone . Johannes Weber har en fortid i skoleorkestret og Odense harmoni orkester, men har  ikke spillet de sidste 20 år men har i mange år været på vej til os og det glæder os – og han har tydeligt vist at flid og musisk interesse har ført ham ind til os med en dejlig tone og god musikalitet - tror alligevel, at han har øvet lidt i de tyve år der er gået.
Den tanke og ide kunne måske  også få andre ”ud af røret”-lad være med at vente ….
Erling Birch er også en gave for orkestret .Erling har en fortid i bl.a. Odense Blæserne-Fyns Tuba kvartet-Nenia brass band- og er derfor mødt op hos os med en kæmpe musik baggage og faldt flot ind fra dag et både musikalsk og socialt. Med hensyn til det sociale så er det en ting vi lægger stor vægt på i orkestret. Vi har et kammeratskab der tydeligt dyrkes både under prøven – men også i pausen- og et tydeligt bevis på dette kan ses i flot fremmøde og at ”de fleste” møder op mindst 30 minutter før prøven –bare lige for at sikre sig en ny ”historie” ..

AUGUST 2019: Senior Blæserne er nu igen  på plads i øvelokalet efter en god sommerferie. Første prøve startede tirsdag d. 6. august, hvor der blev taget hul på programmet til den kommende koncert: HCA Festivals Odense, hvor Senior Blæserne optræder med en festlig koncert i Odeons Foyer, Fredag d. 23. august fra kl.15.00.
Vi håber naturligvis at der også i år møder et talstærkt publikum op.
Vi glæder os til at se jer!

JULI 2019: Nu er orkestret gået på sommerferie og lader op til næste sæson og vi starter op efter ferien igen
tirsdag d. 6. august, hvor vi går i gang med prøverne til den næste koncert, som foregår ved
HCA festivals, fredag d. 23. august hvor Senior Blæserne spiller i Odeon ved Odense Koncerthus. ( indendørs eller udendørs afhængig af vejret ).
Senior Blæserne ønsker alle en rigtig god sommer!

JUNI 2019 : Senior Blæserne underholdt med musik ved Sankt Hans arrangementet i Ålykkeskoven
Søndag d. 23. juni og ledsagede ligeledes musikalsk ved bålsangene ved det store bål.
Orkestrets Sommerafslutning foregik ved næstformandens sommerhus ved Tårup Strand tirsdag d. 25. juni, hvor vi spillede en lille udendørs koncert og derefter var der gåtur til stranden efterfulgt af et hyggeligt grill arrangement.

Maj 2019: Senior Blæserne trodsede kulden LØRDAG d. 4. maj og spillede en promenadekoncert på Ove Sprogøs Plads i Odense City og  hermed takker vi  det ”trofaste” publikum der ligeledes valget at møde op i kulden.
LØRDAG d.11.MAJ var der til gengæld flot solskinsvejr da Senior Blæserne var inviteret til at spille en koncert ved en privat fødselsdag hvor orkestrets trommeslager fyldte 70 år med stort TILLYKKE fra alle i orkestret.
Næste koncert foregår ved en Frilufts Gudstjeneste i Præsteskoven  v/ Aunslev kirke TORSDAG d. 30.maj.

April 2019: Senior Blæserne øver flittigt til de kommende koncerter .Det forgår som sædvanligt i øvelokalet : Musik 69-på Nyborgvej 30 a -5000 Odense  C.
Øve tidspunktet er dog blevet ændret således at vi fremover øver  fra kl. 13.30-15.45.
Med det gode humør og vores dirigents professionelle  undervisningsform, er orkestret i rigtig god form.

Der er dog stadig plads til NYE medlemmer.
Går du derude med et ”skjult talent” og har kendskab samt evne til at spille på et messing blæseinstrument så er du mere end velkommen til  at møde op til en af vores prøver .

MARTS 2019: Tirsdag d. 12. marts blev den årlige generalforsamling afholdt, hvor der som altid var god stemning med kaffe og brød.

Kommende koncerter med Senior Blæserne:
LØRDAG den 4. maj : Promenade koncert på Ove Sprogøs Plads, Odense City kl.11.00.
LØRDAG den 11. maj: 70 Års fødselsdagskoncert (privat) hos orkestrets trommeslager.
TORSDAG den 30. maj
: Frilufts gudstjeneste I Præsteskoven v/ Nyborg kl. 10.30
SØNDAG den 23. juni:
Sankt Hans arrangement i Ålykkeskoven, Odense C. kl. 20.00

FEBRUAR 2019: Senior Blæserne er godt i gang med prøver efter årsskiftet og har med glæde allerede modtaget det første nye medlem i orkestret.
Bjarne Puck er blevet medlem og spiller nu 3. cornet. Bjarne har spillet i mange år men efter en periode med pause,har han  nu igen fået lyst og energi til at være med i et  Brass band. Bjarne har en musikalsk fortid i bl.a.Odense Skoleork.-Odense Jernbaneork. samt forskellige Big bands. Bjarnes umiddelbare beslutning  om at spille igen-skyldtes både hans kendskab til andre medlemmer i orkestret  men ikke mindst oplevelsen som publikum ved Senior Blæsernes nylig afholdte 25 års Jubilæumskoncert.
Vi siger VELKOMMEN til Bjarne og håber at der stadig er flere ”derude” der har lyst til at være med i Senior Blæserne Odense”.

JANUAR 2019: Senior Blæserne har efter en god juleferie taget hul på 2019 og ønsker hermed alle vore læsere et GODT NYTÅR. Første øvedag i det nye år var således tirsdag d. 8. januar hvor alle medlemmer samt dirigent  mødte op med focus på, at 2019 OGSÅ skal blive et godt orkesterår for Senior Blæserne.
Derfor øves der hver tirsdag i ”Musik 69” på Nyborgvej 30A,  5000 Odense C fra kl. 13.30-16.00, og der er altid plads til endnu flere amatørmusikere, der har lyst til at være med  i et orkester med vægt på såvel det musikalske som det sociale.
Bemærk at orkesternavnet kan indikere at der er aldersgrænse for medlemsskabet. Det er bestemt ikke tilfældet.
V vi tager imod alle aldre - ung som ældre.
Senior blæserne dirigeres af Anne Lene Hagedorn, som er kendt for sin gode ledelsesstil og musiske evner.
Vel mødt!

DECEMBER 2018: Efter en absolut vellykket jubilæumskoncert d. 25.november gik orkestret i gang med julemusikken,  og traditionen tro går Senior Blæserne aldrig på juleferie uden dels at have haft en hyggelig juleafslutning i orkestret men - ikke mindst -  den sædvanlige hyggelige julegudstjeneste på OUH juleaftensdag, hvor Senior Blæserne igennem ca. 20 år har medvirket med musikalsk ledsagelse.
- Og blev det juleferie

NOVEMBER 2018: SÅ ER DET NU LIGE OM LIDT, AT SENIOR BLÆSERNE ODENSE SPILLER 25 ÅRS JUBILÆUMSKONCERT I SENIORHUSET I TOLDBODGADE. KOM, LYT OG SYNG MED NÅR ORKESTRET SPILLER OG KOL KORET ODENSE SYNGER. DET ER PÅ SØNDAG, DEN 25. NOVEMBER KL. 14.00, OG DET KOSTER KUN
KR. 50,- INKL. KAFFE OG ÆBLESKIVER!

OKTOBER 2018: 25 års jubilæet er nu nært forstående, så man kan glæde sig til en eftermiddag i Seniorhuset i Odense, hvor orkestret vil levere en underholdende koncert, hvor KOL Koret Odense medvirker.
Se invitation til koncerten HER!

SEPTEMBER 2018:Senior Blæserne Odense har eksisteret i snart 25 år. Orkestrets stiftende generalforsamling fandt sted den 11. november 1993, og nu, 25 år efter, skal dagen naturligvis markeres. Derfor er Senior Blæserne nu i fuld gang med forberedelserne til en JUBILÆUMS KONCERT, som bliver afholdt i Seniorhus Odense SØNDAG DEN 25. NOVEMBER fra kl.14:00-16:00. Mere herom senere.

AUGUST 2018: Efter sommerferien er Senior Blæserne nu atter i gang med øvelserne som foregår hver
tirsdag fra kl.13.30-16.00 Musik 69, Nyborgvej 30, Odense C.
Vi er allerede i gang med forberedelserne til de kommende koncerter.
Næste koncert er i forbindelse med HCA Festival 2018 i Odense, hvor orkestret igen i år spiller en times festlig og underholdende musik. Det forgår fredag d.24. august fra kl.15.00-16.00 i Vintapperstræde i Odense City.
Vi glæder os naturligvis til at møde et glad og feststemt publikum som altid ved vores koncerter.

MAJ 2018: Friluftskoncerten Kristi Himmelfarts dag i Præsteskoven ved Nyborg gik fint. Senior Blæserne ledsagede til frilufts gudstjeneste og spillede efterfølgende en lille underholdningskoncert .
Senior Blæsernes næste koncert forgår på HAVEBÆK PLEJECENTER i Odense tirsdag d. 26. juni,- hvorefter orkestret går på sommerferie .

FEBRUAR-MAJ 2018: Nye medlemmer i Senior Blæserne. I februar modtog Senior Blæserne et nyt medlem nemlig Susan Vestmark som spiller baryton. Susan spiller også i Hjemmeværnets Brass band syd. I april måned tog vi imod endnu et nyt medlem, nemlig Jonna Gaardsøe som ligeledes spiller baryton. Jonna  spiller samtidig i Odense Brass Band, hvor hun også er formand. Vi siger VELKOMMEN til disse to nye medlemmer.
Skulle der være en trombonespiller ”derude”, som har lyst til at spille med os,så gør vi også gerne plads til vedkommende i orkestret. Og vi har en Bb tuba stående, som venter på den rette m/k. Kontakt formanden Preben Viborg, hvis du0 er interesseret. Vi øver tirsdag fra kl.14:30-16:00 i "Musik 69" på Nyborgvej 30a, Odense.

FEBRUAR 2018: SENIOR BLÆSERNE ODENSE har nu deltaget i før nævnte arrangement for TEATER MOMENTUM i ODENSE under temaet” Stedsans” og har gennemført i alt 9 aftener med musik i Lottrups gård i Odense City. Det har været et spændende projekt at deltage i trods kulden, og her kan vi citere en anmeldelse fra Fyns Stiftstidende:
”Vejret er en vanskelig faktor i al udendørsteater, og i stærk blæst har både røgkanoner og levende lys svære kår. Det er dog til at se igennem fingre med, især når forestillingens røde tråd - en rygende herre - til min store begejstring trækker sit cigaretetui frem og befriende ukorrekt spørger, om han kan friste med en cigaret i pausen. Ingen tager imod tilbuddet, men strømmer til bordene med kaffe og kiks mens SENIOR BLÆSERNE ODENSE spiller ”Sneflokke kommer vrimlende” i et vinterligt regnvejr".
En  anden detalje kan også her nævnes, nemlig at Tostmasteren hver aften præsenterede orkestret som:
”DET EMINENTE SENIOR BLÆSERNE”.
Senior Blæserne er derfor absolut tilfredse og stolte over at kunne deltage i et sådant arrangement.

JANUAR-FEBRUAR 2018: Senior Blæserne lægger stærkt ud med nye udfordringer  for 2018 og deltager i et arrangement for Teater Momentum i Odense der hedder ”Stedsans”. Det er et vandre koncept, hvor Teatret inviterer byens borgere som tilskuere til diverse fortællinger samt små skuespil, der omhandler Odenses historie gennem tiderne. Alle aktiviteter foregår udendørs på forskellige stationer. Forestillingen har PREMIERE onsdag d. 31. januar og hele forestillingen slutter onsdag d. 7. februar.  Senior Blæserne deltager ved alle forestillinger med musisk underholdning i Lottrups Gård, Odense City mellem kl.19.30-20.00.

JANUAR 2018: Orkestret starter op med nye prøver fra tirsdag den 9. Januar 2018 fra kl. 13.30-16.00 på Nyborgvej 30 a -5000 Odense C ( ” Musik 69” lokalerne), hvor vi gerne tager imod NYE medlemmer der har lyst  til at være med i et velspillende brass band – kontakt evt. orkestrets formand: Preben Viborg på tlf. 21 25 38 16 eller på mail.: info@senior-blaeserne.dk.  

DECEMBER 2017: Senior Blæserne
ønsker GLÆDELIG JUL til alle læsere af orkestrets hjemmeside.

DECEMBER 2017: Senior Blæserne går IKKE på JULEFERIE før de har medvirket i den gode tradition ved OUHs JULEGUDSTJENESTE SØNDAG den 24. DECEMBER KL.11.00 , hvor sognepræsten fra Dalum Lars Hagensen står for selve gudstjennesten.

DECEMBER 2017: Den årlige tradition med JULEAFSLUTNING for orkestrets medlemmer med ledsagere finder i år sted TIRSDAG den 19. DECEMBER KL.12.30, hvor der spilles en lille hyggelig JULEKONCERT, hvorefter der er fælles spisning og lidt  hyggelig underholdning. 

DECEMBER 2017: LØRDAG den 16. December er der JULEKONCERT med SENIOR BLÆSERNE i LANGESKOV CENTRET fra kl.12.00 –Denne Julekoncert har været en god tradition igennem efterhånden flere år .KOM og LYT til dejlige og hyggelige JULE MELODIER.

NOVEMBER 2017: Senior Blæserne spiller igen i år lidt hyggelig julemusik for de ældre på plejehjemmet HAVEBÆK PLEJECENTER  TIRDSAG den 28. november.

SEPTEMBER 2017: Senior Blæsernes næste koncert er søndag den 17. september kl. 11.00 i Revninge Sognegård. Her medviker orkestret ved en høstgudstjeneste.

AUGUST 2017: Senior Blæserne deltog igen i år ved HCA Festivals med en festlig KONCERT i Vintapperstræde i Odense City fredag den 25. august. Orkestrets nye dirigent Anne Lene Hagedorn fik stor applaus for en god og stemningsfyldt koncert. Se evt. billeder fra koncerten HER.

AUGUST 2017: NY DIRIGENT: Siden den 1. februar 2012 har Kurt Jensen stået i spidsen for orkestret, men nu ønsker Kurt at træde tilbage. Kurt har på dygtig vis ledet orkestret såvel på øvedagene som ved dets mange koncerter. Orkestret siger Kurt tak for indsatsen. Han afløses af Anne Lene Hagedorn, der er kendt i odenseanske brass band kredse. Hun er uddannet på Syddansk Musik Konservatorie. Anne Lene spiller baryton og trombone og har tillige en dirigent-uddannelse, og hun underviser på Nordfyns Musik Skole. Anne Lene starter i orkestret den 8. august.

JUNI 2017: Senior Blæserne Odense runder sæsonen af med en koncert Skt. Hans aften i Åløkkeskoven i Odense. Derefter er der sommerferie til den 8. august, hvor en ny sæson starter. Som altid øves der i "Musik 69" på Nyborgvej tirsdage kl. 13.30 til 16.00. Orkestret ønsker alle en god sommer.

DECEMBER 2016: Senior Blæserne slutter traditionelt første halvdel af sæsonen med juleafslutning, hvor medlemmernes ledsagere deltager. Julen indledes også traditionelt med deltagelse i gudstjenesten på ortopædisk afdeling på OUH. Den nye sæson indledes TIRSDAG DEN 3. JANUAR KL. 13.30 I MUSIK 69. Orkestret ønsker alle en GLÆDELIG JUL.

AUGUST 2016: Senior Blæserne spillede igen i år til HC-Andersen Festival i Odense City. Der var mange mennesker i byen og interessen for vores musik var også stor. Se de tre billeder i billedarkivet.

JULI 2016: Senior Blæserne holder ferie til tirsdag den 9. august. Da starter en ny sæson i "Musik 69" på Nyborgvej i Odense. Har du lyst til at spille med, og behersker du et messinginstrumenet er du velkommen til at møde op kl. 13.30, hvor vi øver sammen. Tuba og trombone er særlig velkomne. Kontakt evt. vores formand - klik HER for kontaktinformation.

MAJ 2016: I løbet af foråret 2016 har orkestret fået ikke mindre end tre nye medlemmer:
Pia Højborg på kornet
Kai Andersen
på trombone
Vivi Daugaard
på flygelhorn
Vi byder alle tre hjerteligt velkommen.

DECEMBER 2015 : Den 12. december 2015 spillede orkestret koncert i Langeskov Centret. Hele koncerten kan ses / høres http://www.mltv.dk/koncert-med-senior-blaeserne-odense/.

DECEMBER 2015: I løbet af efteråret har orkestret fået to ny medlemmer. Det er Knud Erik Jørgensen på baryton og Erik Jensen på trompet. Vi byder dem begge velkommen.

AUGUST 2015: Tirsdag den 4. august går det løs med en ny sæson. Orkestret spiller fremover hver tirsdag i
" Musik 69", Nyborgvej 30, Odense fra kl. 13.30. Hvis du spiller et messinginstrument er du velkommen til at møde op - der er ledige pladser i alle instrumentgrupper.

JUNI 2015: Lige inden sommerferien fik orkestret et nyt medlem, nemlig Jørgen Bay Larsen, der spiller euphonium.

JANUAR 2015: Pr. 1. januar 2015 er Mogens Lund orkestrets nye slagtøj-spiller.

AUGUST 2014: LYST TIL AT SPILLE? Senior Blæserne er klar til en ny sæson. Vi starter tirsdag den 5. august kl. 13.30 i "Musik 69", Nyborgvej 30, 5000 Odense. Hvis du har lyst til at spille med og så nogenlunde behersker et messinginstrument, så mød op og se/hør os og tal med os om eventuel deltagelse. Vort kontingent er beskedne 125,- kr. pr. måned og vi har en professionel dirigent hver tirsdag eftermidag, når vi øver. Alle messinginstrumenter er velkomne.

DECEMBER 2013: Orkestret afslutter - som sædvanlig - året med at spille til gudstjeneste på OUH tirsdag
den 24. december kl. 11.00. Derfter holder vi juleferie til tirsdag den 7. januar, hvor vi atter starter de ugentlige øvedage.
Har du lyst til at spille, og behersker du et messinginstrument - gerne tuba, er du meget velkommen i "Musik 69", Nyborgvej 30, 5000 Odense C, tirsdage kl. 13.30. Hvis du vil vide mere om orkestret inden du starter er
du velkommen til at kontakte formanden Karen Larsen på tlf. 23 82 23 54.
Senior Blæserne Odense ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

NOVEMBER 2013: Ved jubilæumskoncerten blev orkestret fotograferet, så ovenstående billede viser besætningen, som den ser ud anno november 2013. De øvrige billeder fra koncerten kan ses i billedarkivet.

NOVEMBER 2013: Den 9. ds. spillede orkestret 20 års jubilæumskoncert i Seniorhus Odense. Medvirkende
var koret Morgenfruerne M/K fra Hindsholm. Vi er glade for det store fremmøde til koncerten, der med fem solister fra egne rækker forløb rigtig godt. Du kan se billeder fra koncerten her og høre udvalgte numre her.

SEPTEMBER 2013: Senior Blæserne Odense blev stiftet den 11. november 1993 og kan derfor snart fejre 20 års fødselsdag. Det fejrer vi med en koncert i Seniorhuset i Odense lørdag den 9. november 2013 kl. 14.00. Se mere om koncerten her HER.

AUGUST 2013: "Ny" tuba: Lige efter sommerferien 2013 startede Jørgen Henriksen i orkestret. Jørgen har i mange år spillet tuba, og har også tidligere spillet med Senior Blæserne. Efter et par års pause er Jørgen heldigvis tilbage, og da orkestret i en periode ikke har haft en tuba, er vi meget glade for at få Jørgen med igen.
Vi byder Jørgen hjerteligt velkommen!

JUNI 2013: Orkestret slutter sæson 2012/2013 af med to koncerter. Den første i parken
bag "Muisk 69", Nyborgvej 30 i Odense tirsdag den 18. juni kl. 14.30, og alle er velkomne.
Medbring selv stol eller andet at sidde på.
Den anden koncert spilles lørdag den 22. juni kl. 10.30 på Ove Sprogøe's Plads, Odense C.
(I tilfælde af regn eller kraftig blæst må vi desværre aflyse koncerterne.)

Vi ønsker alle en god sommer og ser frem til en ny sæson, der starter tirsdag den 6. august kl. 13.30 i "Musik 69". Vi ser gerne nye medlemmer, så hvis du kan spille et messinginstrument eller slagtøj er du hjertelig velkommen.

SEPTEMBER 2012: Senior Blæserne har fået to nye medlemmer. Preben Viborg spiller althorn. Preben har spillet i mange år i Korup Blæserne. Ernst Hjernø spiller baryton og har ligeledes spillet i mange år, men i Nordfyns Amatørsymfoniorkester. Vi byder Preben og Ernst velkommen.

SEPTEMBER 2012: Den 14. september drager orkestret på weekend til Vejle. Fredag eftermiddag øves der i grupper og fredag aften er der hygge med spisning og efterfølgende dans. Lørdag kl 10.30-11.30 spiller orkestret koncert på Rådhustorvet i Vejle. Programmet kan ses her.

14. AUGUST: Sommerferien er - forhåbentlig - godt overstået, for den 14. august starter en ny sæson. Kl. 13.30 går det løs i "Musik 69", Nyborgvej 30 i Odense. Har du lyst til at spille musik og kan du spille på et messing-instrument er du meget vellkommen til at være med. Ring til Karen på 23 82 23 54 eller mød op tirsdag den 14. august, hvis du vil være med.

1. FEBRUAR 2012: NY DIRIGENT: Pr. 1. februar har Senior Blæserne Odense fået ny dirigent, nemlig Kurt Jensen. Kurt er uddannet på euphonium og spillede i det nu hedengangne Musikkorps Fyn fra 1962 til dets nedlæggelse i 1997. I den periode optrådte han ofte som solist med musikkorpset. Desuden har Kurt gennem årene dirigeret adskillige fynske orkestre, blandt mange andre Korup Blæserne, Nyborg Jernbaneorkester, Peder Most Garden, Lindø Koncert Band og Odense Brass Band. I 2002 fik Kurt tildelt Launy Grøndahls Fonds Hædersgave for sin særlige indsats for dansk musikliv. I Senior Blæserne kender vi Kurt godt, da han flere gange har assisteret og optrådt som solist med os.
Vi byder Kurt velkommen og glæder os til samarbejdet.

22. JANUAR 2012: DØDSFALD: Senior Blæsernes dirigent gennem næsten 12 år, Erik Larsen, døde den 22. januar efter kort tids sygdom.
Erik var en vellidt og dygtig dirigent og et fint og rart menneske, som vi vil savne.

15. DECEMBER 2011: Senior Blæserne afslutter - som sædvanlig - året med gudstjeneste
OUH den 24. dec. kl. 11.00. Vi ønsker alle en god Jul og et godt Nytår.
Vi starter igen den 3. januar kl. 13.30 med øvelse i "Musik 69".
På gensyn i 2012!

1. NOVEMBER 2011: Orkestret har fået to nye medlemmer, nemlig Erik Kruse på bastrombone og Søren Esbensen på kornet. Begge er rutinerede musikere, der har spillet i mange år. Vi byder Erik og Søren velkommen.

4. AUGUST 2011: Så starter den nye sæson. Den 9. august kl. 13.30 starter sæsonen 2011/2012. Har lyst til at spille og kan du spille på et messinginstrument er du meget velkommen til at møde op i "Musik 69", Nyborgvej nr. 30 i Odense.
Orkestret spiller sin første koncert i denne sæson den 3. september.

4. JULI 2011: På grund af de store regnmængder, der faldt i København lørdag aften, har vores hjemmeside ikke været tilgængelig siden tidligt søndag morgen. Den bygning, der rummer vort webhotels servere, har været og er stadig oversvømmmet og uden strøm. Nu - mandag eftermiddag - har man fået flyttet alle servere, så siden igen er tilgængelig.

JANUAR 2011: Pr. 1. januar er Torben Pultz begyndt i orkestret. Torben spiller C-tuba, og vi har kendt Torben et stykke tid da han har assisteret os flere gange, bl.a. på vores tur til Tyskland i september 2010.
Vi byder Torben hjerteligt velkommen!

Juleafslutning:Den 31. november kl 13.30 holder vi juleafslutning med ledsagere i Musik 69.

Oktober 2010: Billedarkivet er nu opdateret med billeder fra turen til Celle.

Oktober 2010: James Watson hos Senior Blæserne. Den 12. oktober er den engelske professor James Watson gæstedirigent hos Senior Blæserne Odense. Vi glæder os meget til at høre, hvad den kendte "band-doktor" har at fortælle. Der startes kl. 13.00.

ORKESTRET holder sommerferie fra den 23. juni til den 3. august, hvor vi starter på en ny sæson. Har du lyst til at spille, er du velkommen til at kigge forbi i Musik 69, Nyborgvej 30, hvor vi øver hver tirsdag kl. 13.30.

JUNI 2010: Pr. 1 maj har Ebbe Petersen meldt sig ind i orkestret. Ebbe Spiller Eb Tuba. Og pr. 1 juni har Tonnie Hansen meldt sig ind, han spiller solo kornet. Tonnie spiller også i Nyborg Harmoni Orkester.
Velkommen til Ebbe og Tonnie.

JUNI 2010: Turen til Celle i Tyskland nærmer sig. 21 musikere, de fleste med ledsagere, drager afsted og orkestret skal spille tre koncerter på turen. Nemlig en i Celle centrum fredag formiddag, lørdag eftermiddag spilles der ved "Brückenfest" i Winsen og søndag middag ved "Herbst Markt" i Bannetze. Derefter går turen tilbage til Danmark søndag eftermiddag.

APRIL 2010: Forberedelserne til turen til Celle fra den 16. til den 19. september er nu godt igang. Det foreløbige program kan du se ved at klikke her.

MARTS 2010: På orkestrets generalforsamling den 2. marts blev der vedtaget nogle mindre ændringer i vedtægterne. De nye vedtægter kan nu ses/hentes her.

NOVEMBER 2009: ERIK TRAP, en af orkestrets stiftere, har igen været på banen. I 1999 optog TV2 Fyn en ca. 13 minutter lang sekvens med orkestret, der da hed "Frede Larsens Pensionistorkester". Udsendelsen har Erik haft liggende på kassettebånd, men har nu fået den spillet over på en DVD, og har samtidig skænket en kopi til orkestret. Den er nu i uredigeret version lagt ud på medlemssiden. Men vær opmærksom på, at det er en meget stor video, som det kan tage rigtig lang tid at hente (flere minutter), afhængig af din bredbånds-forbindelse. (Vi vil snarest muligt lægge den ud, så den kan ses samtidig med at den hentes, såkaldt streaming). Tak til Erik for DVD'en.

22. SEPTEMBER 2009: Da vi jo skal have en ekstra øvedag den 19. september er der ingen øvedag den 22. september.

SERVERNEDBRUD: Den 19. august har vort webhotel været ramt af servernedbrud, så vores hjemmeside ikke var tilgængelig fra først på formiddagen til kl. ca. 18. Efter dette tidspunkt skulle alt igen være normalt. Vi beklager, hvis du uden held har besøgt siden i dette tidsrum.

28. Juni 2009: NU MED LYD! Efter at DAO den 1. december indgik aftale med KODA, er det nu tilladt - under visse betingelser - at lægge lydklip ud på hjemmesiderne, og det har vi selvfølgelig benyttet os af. På Repertoire-siden kan du nu høre Senior Blæserne spille Two Spirituals og I Skovens Dybe Stille Ro (mp3-filer). Klik her for at åbne siden.

Juni 2009: Forbedret billedarkiv. Vort billedarkiv er nu ændret, så det er nemmere at benytte, da man nu kan vælge, om man vil lade billederne køre automatisk eller se dem enkeltvis. Det har dog den ulempe, at hvis der er mange billeder på en begivenhed kan det vare lidt, inden det første billede vises, afhængigt af din internetforbindelse. Men vi tror, det alligevel er en stor forbedring i forhold til tidligere. God fornøjelse.

Pr. 1. maj 2009 er Poul Christoffersen indtrådt i kornet-gruppen. Poul har spillet i mange år, men som travl landmand har der ikke været meget tid. Men nu er pensionistalderen nået, så nu spiller Poul både i Nenia Brassband i Kerteminde og i Senior Blæserne Odense.
Vi byder Poul hjerteligt velkommen!

2. april 2009: Da orkestret på det seneste har fået en del nye medlemmer - og enkelte er holdt op med at spille hos os - har vi fået taget et nyt gruppebillede, som fra d.d. er at se på forsiden. Og læg mærke til: Herrene har fået nyt slips!!! Ernst Trap, søn af en af orkestrets stiftere Erik Trap, har taget billedet med møllen i Den Fynske Landsby som baggrund. Vi siger tak til Ernst for hjælpen og det gode billede.

Pr. 1. januar 2009 er Poul Hubel startet i orkestret på flygelhorn og kornet..Poul har - med et par afbrydelser - spillet siden han var 13 år. P.t. spiller Poul bl.a. i Odense Jernbaneorkester.
Vi byder Poul hjertelig velkommmen!

Så er billederne fra turen til Bornholm lagt ind i billedarkivet. Hvis der er medlemmer, der har billeder, de synes kunne være interessante at have i arkivet er de meget velkomne til at kontakte Knud.

På grund af turen til Bornholm fra den 4. september øver orkestret ikke tirsdag den 2. september.

Es-kornet: Pr. 1. august 2008 har orkestret fået opfyldt et længe næret ønske om en Es-kornet, idet Kaj Kähler Poulsen er begyndt hos os. Kaj begyndte at spille trompet i sin læretid hos Thomas B. Thrige. Efter en pause på en del år begyndte Kaj at spille Es- Kornet i bl.a. Korup Blæserne. P.t. spiller Kaj også i Odense Brass Band.
Vi ønsker Kaj hjertelig velkommen!

Turné på Bornholm: Den 4. september rejser orkestrets medlemmer med ledsagere på en fire-dages tur til Bornholm. På turen skal der spilles fem koncerter, men der bliver også tid til at se lidt af den dejlige ø. Koncerternes program kan ses her. Orkestret er hjemme igen søndag den 7. september.

Sommerferie: Juli måned er som sædvanlig sommerferie for orkestret. Vi er tilbage i " Musik 69" på Nyborgvej nr. 30 tirsdag den 5. august kl. 13.30.
Vi ønsker alle en rigtig god ferie.

Ny på trompet: Leif Askholm Knudsen startede pr. 1 april 2008 i orkestrets trompet- og kornet-gruppe, der nu består af seks mand - hvoraf halvdelen hedder Leif! Leif Knudsen har - med en pause på nogle år - spillet trompet i 50 år og spiller i flere orkestre, bl.a. Årslev Harmoniorkester og Jernbaneorkestret i Fredericia.
Vi byder endnu en Leif hjerteligt velkommen!

NY FORMAND

På foreningens årlige generalforsamling den 26. februar meddelte formanden Poul Justesen, at han ikke ønskede at fortsætte. Som afløser valgtes næstformanden gennem flere år Karen Larsen. Men Poul fortsætter naturligvis i orkestrets basun-gruppe. Foreningens sekretær Bent Thestrup genvalgtes. Ny i bestyrelsen blev Allan Jespersen (slagtøj). Vi byder Allan velkommen i bestyrelsen og glæder os til samarbejdet.

NYT REPERTOIRE

Orkestrets repertoire for foråret 2008 kan du se her. En del numre fra 2007 går igen, men der er også en del nye numre, bl.a. Så Længe Jeg Lever af John Mogensen.

GODT NYTÅR!

****

Senior Blæserne ønsker alle vore medlemmer, pårørende og tilhørere i 2007 et godt og lykkebringende nytår! På genhør i 2008!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Nye billeder: Så er der nye billeder i billedarkivet fra de seneste koncerter.

Ny på waldhorn: Pr. 1 november er Jørgen Arvad Jacobsen begyndt i orkestret. Jørgen spiller waldhorn og har i mange år spillet Parforcehorn, et jagthorn, der klinger som et waldhorn.
Vi byder endnu en Jørgen velkommen!

Ny tuba: Lige før sommerferien 2007 startede Jørgen Henriksen i orkestret. Jørgen har i mange år spillet tuba, og da orkestret i en periode kun har haft en tuba, er vi meget glade for at få Jørgen med.
Vi byder Jørgen hjerteligt velkommen!

Sommerferie. Orkestret holder sommerferie hele juli måned. Vi starter efter ferien på en frisk sæson tirsdag den 7. august kl. 13.30 i "Musik 69".

Vi ønsker alle en god sommer!

Arbejdernes Sangkor, Kerteminde har 100 års jubilæum i år, og Senior Blæserne medvirker ved jubilæumskoncerten den 20. maj 2007.

Pr. 1 april 2007 er Børge Christoffersen startet i orkestret. Børge spiller solo kornet og flygelhorn, bor i Årslev og spiller både i Årslev Harmoniorkester og i Nyborg Harmoniorkester. Børge har spillet siden han var 12 år. I orkestret kender vi Børge godt, da han tidligere har assisteret i trompet- og kornet-gruppen.
Vi byder Børge hjerteligt velkommen!

Pr. 1. marts 2007 er Leif Bæk startet i orkestrets trompetgruppe. Leif bor i Langeskov og spiller der i det lokale underholdningsorkester "Det Grå Guld". Leif lærte at spille trompet hos Garderhusarerne i Næstved. Senere har han i mange år boet i udlandet, bl.a. i Brasilien, hvor han spillede i et lokalt orkester i flere år.
Vi byder Leif hjerteligt velkommen!